35-årige Damian Czarnecki er en af de nye dansere i Vild Med Dans. Som professionel danser og koreograf er det hans opgave at lære influenceren Cecilie Schmeichel at danse som en professionel på rekordtid. Damian Czarnecki har de seneste 14 år boet i udlandet, hvor han har levet af at koreografere og lære mere eller mindre danseglade scenekunstnere at danse.
- Jeg gør meget ud af at tilpasse min undervisning. Det er så forskelligt, hvordan vores hjerner lærer bedst. Nogle har det bedst med, at man tæller takten og kommer trinene på – sådan en, to, tre, fire, mens andre hellere vil have rytmen med sådan nogle bum-ti-da-bum-lyde. Når jeg skal lære én at danse så hurtigt, som jeg skal i Vild Med Dans, er det supervigtigt hurtigt at afkode, hvordan lige præcis det menneske foran mig lærer bedst, siger Damian Czarnecki, som har tre ting, han altid lægger vægt på, uanset hvem han underviser:
1. Der skal være god stemning, så man føler sig tryg.
Da jeg gik på teaterskolen i London, var der historier om, at underviserne for mange år siden gik forbi danserne med en tændt cigaret, og så var det bare med at få benet højt op, hvis man ikke ville ramme cigaretten. Det har jeg heldigvis aldrig prøvet. Jeg ved godt, at der er nogle, som yder bedre, når de bliver pressede. Men jeg lærer bedst selv, når jeg er tryg og godt tilpas, og det er min erfaring, at de fleste har det sådan. Man er ofte så presset af alt muligt andet; ”ser jeg dum ud”, ”falder jeg”, ”bliver jeg til grin” ... Det kan alt sammen presse hjernen ud i panikzonen, hvor vi ikke lærer noget som helst.
2. Man kan kun træne én ting ad gangen
Når man danser, skal det hele passe sammen. Der er trinene, hænderne, hofterne, holdningen, musikken, og så skal man udtrykke følelser samtidigt. Men man kan kun lære én ting ad gangen. Trinene skal sidde så fast, at man næsten ikke behøver at tænke over dem mere, før man kan begynde at koncentrere sig om, hvordan resten af kroppen skal se ud.
3. Pauser er nødvendige
Selvom jeg gerne vil træne, træne og træne, så hjælper det ikke altid at blive ved. Nogle gange skal der en pause til, inden det bliver rigtig godt. Det sker ofte at, vi prøver noget mange gange i træk uden det lykkes. Så holder vi en pause, og når vi kommer tilbage, sidder den der pludselig. Nogle gange skal tingene have tid til lige at synke ind og falde på plads.
Damian Czarnecki har også lagt mærke til, at hans egen hjerne og krop hænger uløseligt sammen, når han selv skal lære.
- Når jeg skal koreografere en ny dans, ”tænker” jeg den med kroppen. Jeg skubber sofabordet til side i min lejlighed og danser til musikken for at finde frem til koreografien. Jeg mærker efter i kroppen, hvornår det føles rigtig. Hvis jeg læser noget i en bog, som jeg gerne vil huske, så husker jeg helt automatisk, hvor på siden det står skrevet – altså sådan ”nederst i venstre side”. Min måde at huske ting på er meget visuel og kropslig på den måde.
Foto: Per Arnesen/TV 2
